Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

BYOD

 

 

Bring your own device (BYOD)

Indledning 

Anbefalinger til, - ikke et krav fra Sønderborg Kommune -, til digitale enheder (pc, tablet eller Mac), som elever medbringer.  

Forslag til specifikation af enhed 

Forslag til specifikationer på enheden: 

En solid enhed, der kan holde til den daglige transport mellem hjem og skole.  

  • Holdbarhed - enheden kan hurtigt falde ud af tasken. Derfor kan det være smart at købe en, der er ekstra robust og har et tastatur, der er holdbart. En pc-taske/pc-rygsæk eller et cover kan også være en god investering. 

  • Lille og let så den kan være i en skoletaske (13” til 15”) 

  • Lang batterilevetid – det er ikke lige altid der er en stikkontakt, hvor man sidder. 

  • SSD eller eMMC Harddisk  

  • 8 GB helst 16 GB ram så den er lidt fremtidssikker. Man kan med fordel købe en brugt pc på en af e-handelsplatformene, hvor der er brugte pcer med store specifikationer til rimelige penge. 

Forskellige operativsystemer/enheder 

Windows 

Det er ikke nødvendigt, at der medbringes en meget kraftfuld gaming-pc. En helt almindelig notebook-pc dækker behovet i forbindelse med skolearbejdet. Skærmen bør have en størrelse på minimum 13”, men gerne en 15”. 

Styresystemer bør være Windows 10 eller 11.  

En processor på min I3/A5 eller tilsvarende, gerne større. 

Computeren skal sættes op med en lokal konto, så man ikke bliver spurgt om at gå på nettet inden der logges ind på computeren. Windows har en låst version af deres styresystem, som hedder Windows S. Dette kan gratis slås fra, hvilket vi anbefaler gøres. Det betyder at vi på skolen kan hjælpe eleverne med bl.a. installation af programmer. (Officepakken, Læse-skrive-støtte programmer mv.) 

Batterilevetiden bør minimum svare til elevens skoletid (antal lektioner). 

Vi oplever at Windows maskinerne er nemmere at håndtere i dagligdagen, til prøverne og virker med alle systemer, som bliver brugt i undervisningen. Det er også det operativsystem som vi har nemmest ved at servicere, hvis der skulle gå noget galt. 

Mac/Linux 

De fleste undervisnings- og hjælpemiddelsprogrammer er designet til en Windows maskine, så det kan give udfordringer med at tilgå undervisningsprogrammer med Mac/Linux, dog er det sådan at mange ressourcer nu er web-baseret. 

Det kan være svært at tilbyde servicering af Mac/Linux på samme måde som for Windows-pcerne. Enkelte Mac-modeller kan erfaringsmæssigt have svært ved at etablere og opretholde netforbindelse. 

 

Chromebook 

Chromebook er en computer som kun virker med internetadgang, da den ikke har noget fysisk plads på sin disk. 

Der vil kun være adgang til web-versioner af Office - pakken, og øvrige undervisningsressourcer, dvs at det ikke er muligt at installere programmer. Dette giver udfordringer for eleverne i dagligdagen. 

Vi anbefaler ikke denne type computer. 

Software 

Som elev i Sønderborg Kommune bliver der stillet en Microsoft 365 konto til rådighed, som har licens til Office-pakken, dette giver adgang til at downloade O365 på op til 5 enheder. Kontoen er aktiv 30 dage efter eleven har forladt en af kommunens skoler. 

Konklusion  

Vi anbefaler en Windows computer med mindst 8 GB ram gerne med en i5 processor eller bedre, som er 13-15” med en SSD-harddisk på minimum 128 GB plads gerne mere, med en lokal konto på enheden med administrator rettigheder. 

For elever som anvender LST-ressourcer kan der kun anbefales windows-enheder.